Herning Trapper & Kleinsmedie er en ordreproducerende virksomhed, som fortrinsvis fremstiller trapper, gelændere og altaner i stål og rustfrit stål, enten som underleverandør eller som samarbejdspartner ved større projekter.
Kerneområderne spænder vidt fra private kunder og håndværksmestre, til større entreprenører både i Danmark og til eksport.
Herning Trapper & Kleinsmedies medarbejderteam er håndplukket og sammensat af yderst kvalificerede smedesvende og teknikere som alle har stor erfaring inden for trappebrancen. Arbejdet foregår i et humørfyldt og til tider hektisk, men altid uformelt miljø, i en dynamisk virksomhed med vækst og positiv omgangstone.
Udover den producerende del, har Herning Trapper & Kleinsmedie en lille teknisk afdeling, bestående af to projektledere og en teknisk assistent til at beregne, opmåle, tegne og projektere sagerne.
Vi har stor erfaring i sådanne opgaver, og det har givet os mulighed for at gå ind i større projekter i samarbejde med entreprenører, arkitekter, ingeniører og bygherrer.